START    INTRO    FIKTION    DOKUMENTAR   PRESSE   ANDET   ARTIKLER   CREDITS
 
 
Franz Ernst har instrueret mellem 40 og 50 spillefilm, TV-dramaer og dokumentarfilm. Han har modtaget Bodil for bedste danske film og vundet priser i bl.a. Berlin og Venedig. Har på manuskriptsiden samarbejdet med Anders Bodelsen, Klaus Rifbjerg, Suzanne Brøgger, Jens Smærup Sørensen, Kirsten Thorup, Kristen Bjørnkjær, Svend Åge Madsen, Astrid Saalbach, Charlotte Strandgaard, Leif Petersen, Ib Lucas, m. fl.

Følgende skuespillere har spillet hovedroller i filmene:
Henning Moritzen, Henning Jensen, Frits Helmuth, Ulf Pilgaard, Morten Grunwald, Baard Owe, Poul Reichhardt, Lily Broberg, Helle Hertz, Annelise Gabold, Erik Wedersøe, Jesper Langberg, Jannie Faurschou, Preben Kaas, Jens Okking, Søren Spanning, Otto Brandenburg, Peter Belli, Jesper Christensen, Ebbe Langberg, Pernille Nørgaard, Torben Jensen, Claus Strandgaard, Peter Steen, Chili Turrell, Lars Knutzon, Poul Bundgaard, Morten Eisner, Louis Miehe-Renard - og adskillige flere.

Har været formand for Danske Filminstruktører, direktør for Odense Film Festival International, kunstnerisk leder af Dansk Skuespillerforbunds seminarer for skuespillere og filminstruktører samt andre workshops. Var senest formand for Dansk Kunstnerråd, der rummer alle landets organisationer for professionelle kunstnere.